Navnenyt

OKNygaard ansætter ny profil som anlægschef

Foto: OKNygaard A/S

OKNygaards bæredygtigheds- og klimadagsorden henter erfaren profil fra entreprenørbranchen til nyoprettet stilling som anlægschef.

Kasper Martens Röttig er tiltrådt som anlægschef hos OKNygaard efter flere år hos NCC, senest som afdelingschef. Kasper har flere års erfaring med projektledelse og er projektlederuddannet. Oprindeligt er han uddannet bygningsingeniør med speciale i anlæg fra Ingeniørhøjskolen i Ballerup.

Kasper peger på OKNygaards fokus på bæredygtighed og klima som en af grundene til jobskiftet.

’’Jeg har i mange år arbejdet med store projekter. Det fortsætter jeg med, men hos OKNygaard får jeg samtidig mulighed for at bidrage til skabelsen af projekter og løsninger, som også kommer fremtidens mennesker, klima og natur til gode’’, fortæller han. Han uddyber:

’’Som en del af idverde Danmark er vi med, når de store linjer lægges og samtidig er dagligdagen i OKNygaard meget lokalt forankret med en flad organisationskultur, hvor der er kort fra tanke til handling’’.

Efter en karriere indenfor byggeri og fundering, som tog udgangspunkt i Kaspers ingeniørskoling, glæder han sig til at kunne kombinere sin viden og erfaring inden for anlægsarbejde og ledelse til at styrke de mange medarbejdere i OKNygaard Anlæg og OKNygaards arbejde med fremtidens byer.

Kommentarer