Kultur

Oplev Girlcrush hos HeadQuarters til september

Foto: Sebastian Abel

“Sange om mental sygdom endte som feel-good oplevelse” skrev Gaffa om girlcrush’s koncert på SPOT festival 2022, hvor bandmedlemmerne Nat, Juni og Marie spillede samtlige sange fra deres debutalbum ‘I don’t feel so good’. Til efteråret kan sangene opleves live når girlcrush kickstarter deres ‘I don’t feel so good’ tour og kommer forbi fem danske byer.

girlcrush skriver sange om de liv, som ligger uden for det heteronormative ideal, og sangene beskriver følelser som kærlighed, begær og angst som non-monogam, queer og transkønnet. Bandet vil give en stemme til dem, som ikke bliver hørt, og skabe en følelse af genkendelse og fællesskab for queer og marginaliserede personer. Deres debut-album ‘I dont’ feel so good’ udkom den 2. juni 2022, og det er et album, der gennem 12 sange fortæller råt og ærligt om mentalt helbred og psykisk sårbarhed med titler som ‘Schizo Superstar’, ‘Demons’ og ‘Dysphoria! at the psych ward’. Det vigtige og relaterbare emne fortalte de også meget mere om i et stort interview i juni-udgaven af GAFFA. 

girlcrush evne til at fortælle historier og deres humoristiske tilgang til at have det svært skinner igennem når bandet spiller live, og det vil man helt sikkert kunne mærke på de danske spillesteder til efteråret.

»Det var svært ikke holde af den måde, Girlcrush insisterede på at finde frihed, hvor andre ser forhindringer. Mens de ryddede et rum i Spot Festivals branchefokus til dem, der falder ved siden af de gængse kategorier«. – Politiken

»Den gennemsyrede og til tider skraldede pop-punkede lyd bidrager til en ærlighed, hvor følelserne ikke bliver pakket ind«. – GAFFA

Info

HeadQuarters

17. september 2022

Koncertstart kl. 20.00 (Dørene åbner kl. 19.00)

DKK 100,- (+ gebyr)

Billetsalget starter: 28. juni kl. 12.00

Forsalgslink: https://www.ticketmaster.dk/event/519599?language=da-dk&camefrom=traindk&brand=dk_train

Kommentarer