Kultur

Påske i Den Gamle By

Foto: Den Gamle By

I Den Gamle By er de i fuld gang med at pynte op til påske. Påske i Den Gamle By falder i weekenden 2.-3. april og påskeugen 9.-18. april, og du kan tage hele familien med. Oplev blandt andet påskepynt gennem tiden, mal påskeæg, find æg i haven og gå på opdagelse i påskens traditioner med en nipnapper i hånden.

Middag med historie: En lækker sild

31. marts står i sildens tegn i Den Gamle By. Er du vild med sild, må du derfor ikke snyde dig selv for en hyggelig aften i Restaurant Gæstgivergården, hvor silden kommer i fokus. Du får en skøn 4-retters menu sammen med en eksklusiv fortælling fra Jakob Ørnbjerg, ph.d. og kulturhistoriker og forfatter til bogen ”Det vilde silde boom”.

Pris: 445 kr. pr. person for medlemmer af Klub den Gamle By (ellers 495 kr. pr. person)

Tilmeld dig her.

En bid af barndommen

Også hos Den Gamle Bys konditor er påskeforberedelserne i fuld gang. Hos konditori Café Bonnich kan du nu få Den Gamle Bys egne chokoladepåskeæg. Chokoladeæggene kan fås som almindelig, med pistacie eller med en kerne af nougat – alle betrukket med et knasende sprødt lag mørk chokolade. Som at tage en bid barndommen. Chokoladepåskeæggene kan også købes i Museumsbutikken.

Start søndagen med morgenmad i Den Gamle By

Skal dit morgenbord være noget særligt? Så inviterer Restaurant Gæstgivergården i Den Gamle By til morgenmadsbuffet søndag 10. april og søndag 17. april klokken 9 til 10.30.

Nyd bagerens friskbagte brød og kokkenes hjemmelavede tilbehør, mens museet gøres klar udenfor dørene. Fra klokken 10 kan I, som de første på dagen, tage på en historisk tidsrejse fra 1974 og helt tilbage til 1864. 

Pris: 150 kroner pr. person inklusiv entré for medlemmer af Klub Den Gamle By – også for en ledsager (ellers 300 kroner pr. person inklusiv entré)

Se menuen og tilmeld dig her.

Lav dine egne påskeæg

Mandag 11. april holder Den Gamle Bys konditor Kent Njoroge Berthelsen en påskeworkshop. Kent fortæller og demonstrerer, hvordan han laver de chokolade-påskeæg, som kan købes i konditori Café Bonnich i Den Gamle By. Og du får lov at gøre ham kunsten efter.  

Pris: 175 kr. når entréen er betalt. Inklusiv friskkværnet økologisk Den Gamle By-kaffe eller -te og råvarer til tre påskeæg.

Tilmeld dig her

Kommentarer