Aarhus By

Påvirket bilist stak af til fods

En 33-årig mand blev natten til tirsdag anholdt efter han forsøgte at stikke af fra politiet.

Natten til tirsdag kl. 00.35 blev en patrulje opmærksom på en varebil, som holdt for enden af Adolph Meyers Vej i Aarhus.

Da patruljen nærmede sig bilen, foretog føreren en trepunktsvending, så han havde front mod patruljen, men straks føreren fik øje på betjentene, steg han ud og begyndte at gå væk fra bilen. Betjentene satte roligt efter manden for at få en snak med ham, men han brød nu i løb væk fra patruljevognen.

Betjentene tilkaldte en hundepatrulje, som efter kort tids søgen fandt føreren, der viste sig at være en 33-årig mand.

Manden virkede påvirket og blev derfor anholdt og taget med på stationen.

Han blev sigtet for narkokørsel, spirituskørsel, besiddelse af en mindre mængde narko samt for kørsel i frakendelsestiden.

Kommentarer