112

Påvirket mand anholdt efter tilråb

Politiet måtte anholde en tydeligt beruset og opfarende mand i Viby natten til onsdag.

En bekymret borger ringede natten til onsdag omkring kl. 02.15 til politiet, da han hørte råb og skrig ud for en lejlighed på Engelundsvej i Viby.

En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en 31-årig mand, som var synligt påvirket af alkohol. 

Da betjentene tog kontakt til manden, blev han opfarende og aggressiv og råbte flere skældsord af dem.

Han blev derfor anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden. 

Kommentarer