112

Påvirket mand skabte uro ved Klostertorvet

Mandag kl. 23.55 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en påvirket mand gik rundt og generede kunder ved en café på Klostertorvet i Aarhus. Der blev sendt en patrulje til stedet, men betjentene kunne ikke umiddelbart se manden.

De havde dog fået en godt signalement af ham, og efter lidt rundering i området fandt de ved Immervad/Vestergade en person, der passede på beskrivelsen. Han optrådte meget aggressivt over for tilfældigt forbipasserende personer og råbte og skreg efter folk på gaden.

Betjentene tog kontakt til den 41-årige mand, der dog på ingen måde ønskede at samarbejde med politiet. Han blev derfor anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden. Han blev herefter kørt til politigården, hvor han fik lov til at tilbringe natten til detentionen.

Kommentarer