Pædagog på skovtur udsat for blotter
Tirsdag formiddag omkring kl. 10.40 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en pædagog, der på en skovtur med flere børnehavebørn i Marselisborgskoven ved Strandvejen i Aarhus havde set en mand, der stod og onanerede tæt ved børnene.
Da manden blev opdaget tog han sin cykel og kørte fra stedet ad Kongevejen i retning mod Skovbrynet/Tangkrogen. Pædagogen mente ikke, at børnene havde nået at se manden, før han var væk.
Der blev sendt patruljer området for at lede efter manden, men det lykkedes ikke at finde frem til ham.
Manden beskrives som:
- 60+ år
- Iført en sixpence hat og cowboybukser
- Kørte på en sort herrecykel med et hvidt net bagpå
Hvis man har set manden, eller ved hvem han er, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.
Kommentarer