112

Pakkebud truet med kniv

En 32-årig mand, som arbejder som pakkebud, kontaktede onsdag kl. 14.32 politiet og fortalte, at han omkring kl. 11.30 var blevet udsat for et forsøg på røveri, mens han holdt på Fiskergade i Aarhus C. 

Den 32-årige forklarede, at han skulle til at tage nogle pakker ud af varebilen, da to unge mænd kontaktede ham og sagde, at han skulle give dem pakkerne. 

Det afslog den 32-årige og fortsatte sit arbejde. Den ene af mændene trak nu en kniv frem og sagde igen, at han ville have pakkerne. 

Pakkebuddet bad de unge mænd om at forsvinde, og det endte med, at de løb fra stedet. 

Senere på dagen kontaktede den 32-årige så Østjyllands Politi, der nu efterforsker sagen nærmere. Blandt skal det undersøges, om der er videoovervågning i området, som kan bruges i sagen. 

Den 32-årige har givet følgende signalement af mændene:

A:

• 16-17 år 

• Dansk af udseende, lys hud

• Ca. 182-184 cm 

• Talte dansk

• Iført sort anorak med hætte

B: 

• 16-17 år

• Dansk af udseende, lys hud

• Ca. 176-178 cm 

• Kort brunt hår i siderne og i nakken, lidt længere tilbagestrøget hår på toppen

• Lille tyndt overskæg

• Talte dansk

• Iført gul trøje og lyse cowboybukser

Kommentarer