112

Passager uden billet skubbede til kontrollør

En buskontrollør ringede torsdag kl. 18.10 til politiet og fortalte, at han stod på Hans Hartvig Seedorffs Stræde i Aarhus med en 59-årig mand, som var aggressiv og udadreagerende. 

Den 59-årige havde ikke købt billet til bussen, og han steg frivilligt af sammen med kontrolløren og dennes kollega. Men da han udenfor blev bedt om at opgive ID, så han kunne få en kontrolafgift, blev han vred og ville ikke blive på stedet. 

Ifølge kontrollørernes forklaring tjattede den 59-årige til den ene af dem med sin stok og skubbede til ham flere gange. Det fik kontrollørerne til at holde manden tilbage og ringe til politiet.  

Da betjentene kom frem, blev den 59-årige sigtet for at forstyrre den offentlige orden. 

Kommentarer