Pistol viste sig at være af plastik
Onsdag kl. 21.34 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand gik rundt ved Shell-tanken på Havkærvej i Tilst og viftede med en pistollignende genstand. Der blev sendt flere patruljer til stedet, og ved ankomst kunne betjentene se, at den bil, der var blevet nævnt i forbindelse med anmeldelsen, stadig holdt på stedet.
Der var flere personer til stede, og det viste sig hurtigt, at der havde været tale om en legetøjspistol, som en 20-årig mand havde viftet med over for nogle af hans bekendte. Alle havde tilsyneladende vidst, at der var tale om en spøg og at det var en legetøjspistol.
Den 20-årige mand blev dog alligevel sigtet for at have forstyrret den offentlige orden.
Kommentarer