112

Politi måtte anholde aggressiv mand på værtshus i Aarhus

Foto: Kim Matthäi Leland.

En patrulje kørte natten til torsdag kl. 01.45 til et værtshus på Nørre Allé i Aarhus C, hvor en 49-årig mand var meget aggressiv og forsøgte at indlade sig i slagsmål.

Han var derfor blevet bortvist fra stedet, men han opholdt sig fortsat udenfor, hvor han skabte stor utryghed.

Da betjentene kom frem, havde den tydeligt berusede 49-årige taget fat i en anden mand, som han havde kastet ned på jorden og nu sad ovenpå, mens han råbte af ham.

Den 49-årige rejste sig, da han så politiet, og nu rettede han sin vrede mod betjentene.

Da han gik truende hen mod patruljen og spurgte, om de ville slås, blev han anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Kommentarer