Prinsesse Isabella fejrer fødselsdag i Aarhus – skriv en hilsen til hende

Siden fredag 4. april til og med torsdag 10. april kan alle komme ind på Aarhus Rådhus og skrive en personlig hilsen til Prinsesse Isabella, i anledning af hendes 18 års fødselsdag, som blandt fejres i Aarhus.
Mandag den 21. april – 2. påskedag – fylder Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella 18 år.
Fødselsdagen markeres officielt den 11. og 15. april i henholdsvis Aarhus og København med fejringer, som hylder den unge genererations fællesskaber med kultur, kreativitet, bæredygtighed og frivillighed som bærende elementer.
Det skriver Kongehuset på deres hjemmeside.
I Aarhus kan man lige nu skrive en fødselsdagshilsen til Prisensse Isaballa i en gæstebog på Aarhus Rådhus. Bogen vil blive afleveret til prinsessen fredag den 11. april, hvor fødselsdagen markeres med et arrangement på rådhuset.
Fra klokken 14 er Aarhus Kommune er vært for et fødselsdagsarrangement på Aarhus Rådhus, som er en hyldest til byens mange unge talenter inden for kreative områder som musik, sport, mad og design.
Unge, aarhusianske designere præsenterer et modeshow med fokus på bæredygtighed og fremtidige materialer, upcoming musikere underholder på scenen, elitedansere under uddannelse laver opvisning og studerende fra erhvervsuddannelserne byder på fødselsdagskage.
Blandt de inviterede gæster vil der være omkring 100 unge fra lokale ungdomsorganisationer og uddannelser. Herudover vil yderligere 50 unge aarhusianere med ledsager få mulighed for at deltage via en lodtrækning.
- Til og med 10. april kan man komme på rådhuset og skrive en fødselsdagshilsen til Prinsesse Isabella i anledning af hendes 18 års fødselsdag. Foto: Aarhus Kommune
Kommentarer