Tilst

Rejsegilde i Danmarks største havecenter

Ved den nye Plantorama i Tilst er der vandtanke under jorden med en samlet kapacitet på 250 kubikmeter, hvor regnvandet fra tagene opsamles og efterfølgende bruges til at vande de mange planter i havecentret. Foto: Plantorama

Torsdag 3. december markerede Plantorama rejsegilde i Tilst. Med ny restaurant og legeområde bliver landets største Plantorama et oplevelsescenter for hele familien, og bæredygtighed gennemsyrer hele forretningen.

I forbindelse med rejsegildet benyttede administrerende direktør Peter Vang Christensen lejligheden til at takke håndværkere, arkitekter og andre, der har arbejdet på det nye center. Foto: Plantorama.

Torsdag den 3. december var der rejsegilde i Tilst, hvor Plantorama traditionen tro takkede håndværkere, arkitekter og andre, der har arbejdet på byggeriet af, hvad der skal blive landets største havecenter på 12.000 kvadratmeter. Med det nye center, der byder på nyt restaurantkoncept og legeområde, hæver Plantorama også barren med hensyn til bæredygtighed blandt andet med energibesparende lys, solcelleanlæg og ved at genanvende regnvand.

Ifølge administrerende direktør Peter Vang Christensen er centerets størrelse og ambitiøse klimatiltag dog blot enkelte af mange overraskelser, der vil få kunderne til at spærre øjnene op, når centeret slår dørene op til foråret.

– Det skal være en oplevelse at bevæge sig gennem centeret, og vi har blandt andet arbejdet med at skabe den rigtige stemning gennem musik. Alt efter hvor man befinder sig, vil man høre et af fem forskellige lydscenarier, der er udviklet specifikt til den pågældende afdeling, fortællerPeter Vang Christensen.

Mere end et havecenter

Torsdag den 3. december markerede Plantorama i Tilst rejsegilde. Foto: Platorama.

I det nye center i Tilst lancerer Plantorama for første gang et nyt restaurantkoncept, som fra første færd er tænkt ind i et overordnet oplevelseskoncept.

– Med restaurant, stort corona-sikret legeområde og dyreliv, er vi ikke længere kun et havecenter, men et sted, hvor hele familien kan tilbringe masser af tid og få gode oplevelser. I Tilst vil man for eksempel kunne nyde maden i restauranten på en balkon på første sal og samtidig nyde udsigten over planterne, siger Peter Vang Christensen.

Hæver barren for bæredygtighed

Overalt i den nye Plantorama i Tilst skal der bruges LED-lys, og størstedelen af elforbruget bliver dækket af to store solcelleanlæg. I vandtanke under jorden med en samlet kapacitet på 500 kubikmeter opsamles regnvandet fra tagene, som efterfølgende bruges til at vande de mange planter i havecentret.

– Når det handler om klimahensyn og bæredygtighed bliver vores nye center i Tilst et flagskib, der sætter standarden, som kommende Plantoramacentre skal leve op til. Vi har samtidig også klimaforbedringer på vej i de eksisterende centre, hvor vi inden for de næste 12-24 måneder skal have solceller på alle bygninger, siger Peter Vang Christensen.

Fakta om Plantorama i Tilst

  • 620 solcellepaneler skal dække et areal på 1158,4 kvadratmeter og forventes at producere 203.725 kWh om året. Det vil dække mellem 50 og 60 procent af elforbruget og resultere i en forventet reduktion i CO₂-emissioner på 95.704 kg/år.
  • 500.000 liter regnvand kan opsamles fra centerets tage i to underjordiske tanke på hver 250 kubikmeter. Vandet fra den ene tank skal bruges til blomstervanding – vandet fra den anden til sprinkling.
  • Bygningen har et højisolerbart tag af polykarbonat og solafskærmning og mørklægning for at holde temperaturen nede i dagtimerne og spare varme om natten. Sprinkler- og varmesystemet er kombineret, så sprinklerrør også er varmerør, og der er naturlig ventilation i alle salgslokaler.

 

Kommentarer