Rutinekontrol i Grønnegade ledte til stoffer

En patrulje ville onsdag kl. 21.00 foretage en rutinekontrol af nogle mænd i en bil på Grønnegade i Aarhus C, men inden de nåede hen til bilen, smed en af passagerne en pose ud af vinduet.
Betjentene kiggede i posen, der viste sig at indeholde noget hash. Patruljen visiterede efterfølgende mændene i bilen, og den 25-årige mand, som havde kastet posen, havde nogle tusinde kroner i kontanter på sig.
De fleste af pengene blev beslaglagt, og den 25-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.
Kommentarer