Samfund

Signalsystem virker igen og togdrift i Jylland kan genoptages

Arkivfoto

Togdriften, der har været indstillet i flere timer, i Jylland kan så småt genoptages, da det digitale signalsystem er oppe at køre igen.

Det oplyser vicedirektør for Banedanmark Nicolai Smidt Sigsgaard til DR.

Der vil dog gå en del tid, før at passagererne kan forvente normal togdrift.

– Det, der sker nu, er at vi skal have personale ud til de 31 tog, som holder stille på forskellige perroner. Togene skal så køres til endestationerne, og det tager tid, siger han til mediet.

Det ventes, at man ville kunne køre i timedrift fra klokken 20 torsdag aften, men at togdriften vil være påvirket af forsinkelser og aflysninger resten af torsdag.

/ritzau/

Kommentarer