Sigtet for at sælge narko
Onsdag kl. 12.13 spottede nogle af de lokale betjente fra stationen i Aarhus Vest en mand, der sad på en plastikstol i et grønt område ved Gudrunsvej, hvor der før er blevet handlet med narko. Betjentene tog kontakt til den 27-årige mand, der lugtede af hash og virkede nervøs ved politiets tilstedeværelse.
Den 27-årige mand blev sigtet for lov om euforiserende stoffer og fremviste selv flere salgsposer med skunk og en pose med flere joints. Da betjentene visiterede ham, fandt de desuden en digitalvægt og en pose med mere skunk. Den 27-årige mand blev derfor sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.
Kort efter, kl. 12.25, fik en anden patrulje i samme område kontakt til en 20-årig mand, der også blev fundet i besiddelse af en del salgsposer med hash, skunk og joints. Han blev derfor også sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.
Kommentarer