Sigtet for at sælge ulovlige piller
![](https://aarhusnetavis.dk/wp-content/uploads/sites/32/2022/09/90e1ba98de11b206f8513d2acf90ccc2_sigtet-for-at-saelge-ulovlige-piller_primeImage.jpg)
Onsdag kl. 21.18 opdagede en patrulje en mand, der stod og udvekslede noget med en mand i en bil på en p-plads på Hasle Centervej i Aarhus V.
Da betjentene fik mistanke til, at der var tale om en narkohandel, tog de kontakt til den 24-årige mand i bilen, og den 23-årige mand, som stod ved siden af.
Under visitationen af den 23-årige fandt betjentene en del tramadol-piller, en mindre mængde hash og nogle tusinde kroner i kontanter. I den 24-åriges bil lå nogle enkelte tramadolpiller, som patruljen mistænkte, at han lige havde købt af den 23-årige.
Den 23-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer, mens den 24-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Kommentarer