Brabrand

Sigtet for at stjæle kød for flere tusinde kroner

En ansat i Rema1000 på Silkeborgvej i Åbyhøj kontaktede onsdag kl. 14.31 politiet og fortalte, at han stod med en mand, som han mistænkte for at have stjålet fra butikken. 

En patrulje kørte til stedet, hvor de traf den 29-årige mand, som personalet havde tilbageholdt. 

Medarbejderen forklarede, at den 29-årige havde stjålet kød for nogle tusinde kroner i butikken dagen før. Personalet havde opdaget tyveriet på overvågningen men havde ikke nået at stoppe den 29-årige. 

Onsdag indfandt manden sig så igen i butikken. Han havde samme tøj på og samme taske med, og han blev hurtigt genkendt og tilbageholdt. 

Da politiet kom frem, erkendte den 29-årige tyveriet, som han blev sigtet for.

Kommentarer