Sigtet for at stjæle mobiltelefon i fitnesscenter i Viby

En 39-årig mand kontaktede søndag kl. 20.51 politiet og fortalte, at han havde fået stjålet sin mobiltelefon i omklædningen i et fitnesscenter i Viby.
Funktionen ”Find my iPhone” var slået til, og den 39-årige kunne derfor spore telefonen, der angiveligt skulle befinde sig i et kolonihavehus i Viby.
En patrulje kørte til kolonihavehuset, men da betjentene bankede på, blev lyset hurtigt slukket, og ingen åbnede op. Efter gentagne anmodninger om at åbne døren, gav den 43-årige mand i huset til sidst op og lukkede betjentene ind.
Her gav han dem frivilligt den stjålne telefon, hvorefter han blev sigtet for tyveri.
Kommentarer