112

Sigtet for at stjæle parfumer fra Matas

Tirsdag kl. 14.03 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra nogle vagter, der havde tilbageholdt en mand ved Værestedet på Jægergårdsgade i Aarhus, idet manden havde stjålet flere parfumer fra Matas på Store Torv. Da patruljen ankom til stedet og tog kontakt til den 29-årige mand, stak han pludselig af.

Manden blev dog indhentet af betjentene og blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Han erkendte, at han havde stjålet fra Matas, men han var ikke længere i besiddelse af parfumerne.

Kommentarer