112

Sigtet for vold og trusler mod ekskæreste

Torsdag kl. 11.50 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 25-årig kvinde blev udsat for vold og trusler fra en ekskæreste foran en opgang i Bispehaven i Aarhus V. Den 33-årige ekskæreste havde truet kvinden verbalt, slået hende flere gange samt truet hende med en kniv.

Politiet fik et signalement af ekskæresten, og kort tid efter blev en hundepatrulje opmærksom på en gruppe, der stod ved nogle boligblokke, hvoraf en af personerne passede på signalementet. Han blev anholdt og sigtet for vold og trusler mod sin ekskæreste. Ved siden af ham lå der en kniv, som han også blev sigtet for besiddelse af.

Kommentarer