Samfund

Skibbyvej i Harlev spærres under E45 spærres i tre måneder

Tunnellen på Skibbyvej under E45 Østjyske Motorvej spærres fra fredag til 25. maj Foto: Vejdirektoratet

Fra midnat i aften fredag den 28. februar til 25. maj spærres den tunnel, der leder Skibbyvej under E45 Østjyske Motorvej ved Harlev for al trafik. Spærringen betyder, at de lokale trafikanter må ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen.

Den tunnel, der fører Skibbyvej i Harlev vest for Aarhus under E45 Østjyske Motorvej, skal udvides, så der kan blive plads et ekstra spor på motorvejen.

Arbejdet foregår ved, at de eksisterende kantbjælker langs åbningen til tunnelen fjernes, hvorefter der opstilles stillads til støbeforme, hvor forlængelsen af tunnelen skal støbes.

Det er anden gang, at Vejdirektoratet spærrer Skibbyvej i en periode, da man ikke kunne fuldføre arbejdet i den første periode på grund af store mængder vand.

Trafikale konsekvenser

De lokale bilister, der har brug for at krydse motorvejen, må i stedet benytte sig af en omkørselsrute via Åbovej, imens de lokale cyklister og gående kan benytte Harlevholmvej.

Aarhus Kommune har givet tilladelse til spærringen, og der er skiltet med periode for spærring og anbefalede ruter til omkørsel i området.

Kommentarer