Slagsbror anholdt og sigtet
Onsdag kl. 17.50 fik Østjyllands Politi en henvendelse fra en vagt, der oplyste, at der var dårlig stemning i Mølleparken, hvor flere personer var ved at komme op at slås.
Da betjentene ankom til stedet, fik de kontakt til vagten, der hjalp med at udpege den person, der havde været mest aggressiv og som havde forsøgt at indlede sig i slagsmål. Han havde desuden også truet vagterne med bank.
Den 54-årige mand blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
Kommentarer