112

Smadrede rude i bank og blev anholdt

En 37-årig mand knuste søndag eftermiddag en rude i Danske Bank i Jægergårdsgade, da han havde set sig sur på dem.

Flere borgere kontaktede søndag kl. 15.10 politiet, da de så en 37-årig mand kaste sten på en rude til indgangspartiet i Danske Bank på Jægergårdsgade i Aarhus.

En patrulje kom hurtigt til stedet, og de kunne konstatere, at ruden var ødelagt, og at manden stadig stod ved banken. 

Vidnerne kunne bekræfte, at det var den 37-årige, der havde kastet stenene, og det erkendte han da også selv. Hans forklaring var noget usammenhængende, men han havde et udestående med banken, fortalte han. 

Den 37-årige blev anholdt og sigtet for hærværk og kan formentligt også se frem til et erstatningskrav for den ødelagte rude. 

Kommentarer