112

Specialpatrulje fangede to mænd med stoffer på samme vej

Betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje var torsdag aften på gående patrulje på en vej i Aarhus V, og i løbet af en halv time havde de skrevet to narkosager. 

Kl. 21.15 så de en 21-årig mand komme gående med en tændt joint i hånden, og han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. 

Kl. 21.45 traf de en 20-årig mand, som skyndte sig at løbe, da han så betjentene. Betjentene løb efter og så, at han løb ned i en kælder, inden han kort efter kom op igen. Han havde ikke noget ulovligt på sig, men patruljen gik ned i kælderrummet, som de gik systematisk igennem. 

Gemt i et rum lå flere salgsposer med kokain, og den 20-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. 

Kommentarer