Specialpatruljen anholdt formodet hashhandler
Østjyllands Politis specialpatrulje tog onsdag kontakt til en profil på Snapchat, som reklamerede med, at han solgte hash.
Betjentene udgav sig for at være køber og lavede en aftale om at møde på en p-plads i Aarhus C om eftermiddagen.
På det aftalte tidspunkt holdt en 28-årig mand ind i sin bil og tog kontakt til den civilklædte betjent, der stod på stedet. Betjenten gav sig til kende, og den 28-årige blev anholdt.
Ved den efterfølgende ransagning og visitering fandt betjentene noget hash og nogle tusinde kroner i kontanter. Både stoffer og penge blev beslaglagt, og den 28-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.
Kommentarer