Specialpatruljen beslaglagde hash og peberspray hos ung mand
En 18-årig mand, der bor hjemme hos sin mor i Aarhus V, fik onsdag formiddag besøg af Østjyllands Politis specialpatrulje.
Politiet havde fået et tip om, at manden solgte stoffer, og da betjentene spurgte den 18-årige, om han havde ulovlige stoffer på værelset, fandt han med det samme nogle salgsposer med hash frem.
Patruljen ransagede værelset og fandt nogle tusinde kroner i kontanter, en digitalvægt, flere salgsposer og en ulovlig peberspray.
Den 18-årige blev derfor anholdt og sigtet for narkosalg og ulovlig våbenbesiddelse.
Kommentarer