112 og retsvæsen

Standset med narko i visitationszone i Aarhus Vest

Foto: Rigspolitiet

En patrulje fra lokalpolitiet i Aarhus Vest tog torsdag kl. 19.10 kontakt til en 20-årig mand, der holdt i sin bil på Karen Blixens Boulevard i Brabrand. Den 20-årige virkede nervøs, og betjentene meddelte ham, at han befandt sig i en visitationszone, og at de ville visitere ham og ransage bilen. 

Den 20-årige forsikrede patruljen om, at han ikke havde noget ulovligt i bilen, men få sekunder efter havde betjentene fundet nogle salgsposer med kokain og nogle tusinde kroner i kontanter. 

Både stoffer og penge blev beslaglagt, og den 20-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. 

Østjyllands Politi indførte torsdag kl. 18.00 visitationszoner i Brabrand, Trillegården og Rosenhøj efter flere indikationer på, at en tidligere konflikt mellem nogle grupperinger er ved at blusse op igen. 

Kommentarer