112

Stoffer fundet hos rockergruppering

Østjyllands Politis specialpatrulje foretog torsdag sidst på eftermiddagen en ransagning i en rockergrupperings klubhus i Lystrup. Ransagningen skete på grund af mistanke om, at der var stoffer på stedet, og den mistanke viste sig at holde stik. 

De betjente og narkohunde, der gennemgik hele bygningen, fandt mindre mængder kokain, skunk og doping, som alt sammen blev beslaglagt. 

En 41-årig mand blev anholdt på stedet og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han havde noget skunk på sig. En 24-årig mand, der ikke var til stede ved ransagningen, blev efterfølgende sigtet for besiddelse af noget kokain og doping, som blev fundet i huset. 

Kommentarer