Hvor længe beskytter vaccinen mod COVID-19? Og er nogle grupper af befolkningen bedre beskyttet end andre? Det skal forskere på Rigshospitalet, Herlev, Gentofte og Nordsjællands Hospital undersøge.

Et stort dansk studie skal undersøge, hvor godt vacciner beskytter mod COVID-19.

Det er læger på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital, der over de næste godt to år skal studere effekten af vaccinerne ved at måle antistoffer hos ansatte på de tre hospitaler samt hos flere tusinde patienter.

– Fordi COVID-19 er en så relativt ny sygdom, og fordi flere af vaccinerne er baseret på nye teknikker, ved vi ikke, hvor længe vaccinerne beskytter. Er det som med influenza, hvor det er nødvendigt med en vaccination om året, eller holder vaccinen et halvt år, to år eller måske længere? Det er uvist med COVID-19 og derfor noget af det, vi vil undersøge, fortæller Susanne Dam Poulsen, overlæge ved Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.

Kan man smittes efter vaccine?

Ved hjælp af blodprøver fra personale og patienter ved Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet samt Nordsjællands Hospital vil man måle, hvor længe antistofferne bliver i blodet. Lægerne ser samtidig på, om der er risiko for, at man kan blive smittet, selvom man er vaccineret, og de vil undersøge, om man efter en vaccination kan bære smitten uden selv at blive syg. Deltagerne følges med antistofmålinger før første og før anden vaccination samt efter 3, 6, 12, 18 og 24 måneder.

Antistofresponset mod vaccinen bliver undersøgt ved hjælp af en række analyser udviklet på Molekylær Medicinsk Laboratorium ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet i professor Peter Garreds gruppe.

I første omgang er det vaccinen Comirnaty fra Pfeizer/BioNTech, der er givet. Men skulle personale og patienter blive vaccineret med andre mærker, vil de også indgå i studiet, og det kan kaste lys over, om der er forskel på, hvordan de forskellige vacciner virker.

Undersøger forskel på alder og køn

Der kan også være forskel på, hvordan grupper af personer reagerer, siger Kasper Karmark Iversen, der er professor ved Københavns Universitet og konstitueret ledende overlæge i Akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte Hospital.

– Allerede efter første vaccination vil antistofniveauerne være interessante. Er der forskel på, hvordan immunforsvaret reagerer på vaccinen, hvis man ser på alder, køn, størrelse og andre forhold? De nuværende vacciner er rapporteret at have en beskyttelsesgrad på cirka 95 procent, men om det også holder uden for studierne, altså ude i virkeligheden, og hvem der så eventuelt ikke bliver beskyttet, er væsentligt at undersøge, siger Kasper Karmark Iversen.

Hvordan reagerer et svækket immunforsvar?

Forskerne interesserer sig samtidig meget for, hvordan patienter med nedsat immunforsvar vil være beskyttet af vaccinen. Blandt andet skal studiet se på patienter med blodsygdomme, KOL, HIV og organtransplanterede. Det er nemlig ikke undersøgt endnu.

– Vi skal undersøge, om mennesker med nedsat immunforsvar danner antistoffer som raske. Vi har en hypotese om, at disse patienter måske ikke er lige så godt eller lige så længe beskyttet. Det er vigtig viden, for måske er der så brug for at gentage vaccinen, hvis man er i denne gruppe, siger Susanne Dam Poulsen.

Kan følge mutationer

Studiet vil også inkludere personer, der allerede har været syge med COVID-19 og derudover er blevet vaccineret. Det er muligt at skelne mellem de antistoffer, som kroppen danner efter vaccination og dem, man danner efter at have haft COVID-19, og her vil forskerne lede efter svar på, om der er forskelle i graden af efterfølgende beskyttelse.

Gennem studiet kan forskerne også følge de forskellige mutationer af coronavirus og opdage, hvis en mutation viser sig at være dårligere dækket af vaccinen.

Lægerne understreger, at også vaccinerede personer vil være nødt til at fortsætte med forholdsregler som afspritning, mundbind og afstand som anbefalet af myndighederne, så længe der ikke er bedre klarhed over vaccinernes virkning.

De vaccinerede personer følges i studiet i to år efter sidste vaccination, hvorefter data behandles, inden en samlet konklusion er klar.