Systemcenter A/S fra Randers overtager Zyntax i Viby
Det er fire måneder siden, Randersvirksomheden Systemcenter opkøbte Midtjydsk Computer Service. Nu har den driftige virksomhed opkøbt it-konsulenthuset og samarbejdspartneren Zyntax fra Viby J syd for Aarhus.
Et strategisk opkøb der cementerer Systemcenters position som en af Danmarks største leverandører af økonomisystemet Uniconta og samtidigt udvides forretningen med to medarbejdere.
Direktør for Zyntax, Kjeld Madsen Skau udtaler:
”Vi havde nået et punkt, hvor vi kunne vælge imellem to ting for at sikre fremtiden. Enten skulle vi ansætte flere medarbejdere og gøre klar til et generationsskifte, eller også skulle vi finde en virksomhed som vi kunne blive en del af. Vi valgte at kontakte Systemcenter, som vi fik en god snak med. Vi tror på, at det er den rigtige beslutning, både for os, men også for vores kunder. Vi kan nu tilbyde vores kunder flere kompetencer og mulighed for at samle en større del af deres it-løsninger samme sted.”
Medejer af Systemcenter A/S, Anders Bay supplerer:
”Kjeld og Carsten kontaktede os for at høre, om vi kunne have interesse i at opkøbe deres virksomhed. Med en kundeportefølje fordelt på økonomisystemerne C5 og Uniconta, var det et godt match for vores vækststrategi. Vi supporterer og udvikler stadigvæk i C5 og er gode til at hjælpe vores kunder videre til BC eller Uniconta, såfremt man ønsker og er klar til det. Samtidigt cementerer vi vores position på markedet som en større leverandør af Uniconta. Kjeld og Carsten fortsætter hos os som konsulenter og vi glæder os til at trække på deres kompetencer og erfaring. Vi ser frem til at byde Zyntax’ kunder velkommen til Systemcenter.”
Mere information om virksomheden kan findes her.
Kommentarer