Aarhus By

Ta’ tilbage til 1970’erne | Allehelgen i Den Gamle By

Foto: Den Gamle By

De seneste to weekender har der været fest og farver i Den Gamle Bys 1974-kvarter. Denne weekend, 24. og 25. september, er sidste chance i år for at opleve ‘Ta’ tilbage til 1970’erne’ i Den Gamle By.

Det farverige årti kan opleves året rundt i Den Gamle By, men til ‘Ta’ tilbage til 1970’erne’ er der et særskilt program med gågadefest, musik, lege, biler, knallerter og retromad.

Se hele programmet her.

Mød Jeanette Varberg til bogfestivalen Historien Lever

1. og 2. oktober slår Den Gamle By dørene op til den nye, historiske bogfestival Historien Lever.

30 forfattere lægger vejen forbi, og én af dem er museumsinspektør og arkæolog Jeanette Varberg, som står bag bøger som ’Viking’, ’Fortidens slagmarker’ og ’Urtid’. Til Historien Lever bliver hun interviewet af skribent og tv-vært Clement Kjersgaard. Hun fortæller om bogen ’Urtid’, hvor hun følger sporene fra vores dybe fortid, og fortæller om den verden, der var her før os.

Læs mere og køb billet her.

Mini-udstilling med tusindkunstneren Storm P

Det er i år 140 år siden, at multitalentet Robert Storm Petersen, bedst kendt som Storm P., kom til verden i Valby 19. september 1882.

Det markerer Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By ved at åbne en mini-udstilling med 20 udvalgte værker, der tilsammen tegner et billede af Storm P. og hans enorme produktion på omtrent 60.000 tegninger foruden malerier, plakater, digte, noveller og meget mere.

Mini-udstillingen kan opleves allerede nu og til og med juli 2023.

Læs mere her.

Allehelgen i Den Gamle By

I efterårsferien 15. – 23. oktober og weekenden 29. – 30. oktober breder uhyggen sig i Den Gamle Bys brostensbelagte gader. Hør skomagermadammen, gøglerne, præsten og gårdskarlen fortælle gruopvækkende historier om overtro, varsler og mystiske væsner. Lav bolsjer, skyggespil og snit din egen uhyggelige roelygte.

Se hele programmet her – hvis du tør.

Allehelgen-middag i Den Gamle By

Mandag 31. oktober kan du få en velsmagende middag i stearinlysets skær på 1700-tals-værtshuset Winekes Kælder, og få historien om, hvorfor vi fejrer allehelgen og allehelgensdag, der blev indført år 610.

Tid og sted: 31. oktober 2022, kl. 17.30-20.30. Winekes Kælder, Den Gamle By

Pris: 355 kroner pr. person for medlemmer af Klub Den Gamle By (395 kroner pr. person for ikke-medlemmer)

Tilmeldingen åbner onsdag 28. september.

Kommentarer