To containerbrande i den nordlige del af Aarhus
Østjyllands Politi modtog tirsdag formiddag med 12 minutters mellemrum to anmeldelser om brande i containere i den nordlige del af Aarhus.
Den første anmeldelse kom kl. 11.20, hvor der var brand i en affaldscontainer ved Otte Ruds Gade i Aarhus N. Branden blev opdaget af en mand, der var på arbejde i nærheden, og han fik skubbet den brændende container væk fra bygningen, den stod op ad, og ringede 112. Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over branden, der ikke nåede at sprede sig yderligere. Branden medførte umiddelbart kun sodskade på den mur, skraldespanden havde stået op ad. Det var ikke muligt at fastlægge en brandårsag.
Den anden anmeldelse kom kl. 11.22, hvor en fritstående affaldscontainer på Strandskolen på Nellikevej i Risskov var brudt i brand.
Branden blev opdaget af en medarbejder, der, sammen med en kollega, fandt en pulver som de tømte ud over containeren, der var fyldt med pap og papir. Medarbejderne fik lukket lågerne til containeren, da branden begyndte at blusse op igen.
Da brandvæsnet ankom fik de åbnet containeren igen og fik slukket den ild, der ulmede derinde. Det var ikke muligt at fastlægge, hvordan branden var opstået. Der skete umiddelbart hverken skade på personer eller fast ejendom.
Kommentarer