112

To mænd nægtede at fortælle, hvem de var – begge anholdt

Foto: Kim Matthäi Leland

En patrulje standsede torsdag kl. 20.07 en bil i en rutinekontrol på Ringvej Syd i Højbjerg. Føreren af bilen fortalte, at han havde glemt sit kørekort derhjemme og oplyste navn, fødselsdato og adresse. Betjentene fandt dog hurtigt ud af, at det ikke stemte overens, men trods gentagne opfordringer til at opgive sit korrekte navn, holdt manden fast i de oplysninger, han først havde givet.

Han blev til sidst anholdt, og det samme gjorde den passager, han havde med i bilen. Han nægtede nemlig konsekvent at opgive navn eller fødselsdato til politiet.

Begge blev kørt til stationen, hvor det lykkedes politiet at finde frem til mændenes identitet. Føreren af bilen viste sig at være en 21-årig mand, som ikke havde kørekort. Han blev sigtet for kørsel uden førerret og for falsk anklage ved at udgivet sig for at være en anden.

Passageren, også en 21-årig mand, blev sigtet for at nægte at opgive sit navn til politiet. Han blev desuden sigtet for overtrædelse af knivloven, da betjentene fandt en kniv på ham under visitationen.

Kommentarer