Brabrand

To mænd sigtet for at ville handle med stoffer i Brabrand

Foto: Rigspolitiet

En patrulje fra lokalpolitiet i Aarhus Vest fik tirsdag kl. 14.00 mistanke til en mand, der sad i en bil på Gudrunsvej i Brabrand. Da patruljen gik hen til bilen for at tage kontakt til den 27-årige mand, greb han en pose i bilen, som han skulle til at kaste ud af vinduet, men han blev stoppet af en betjent. 

I posen lå noget hash og skunk og nogle tusinde kroner i kontanter, og den 27-årige blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. Både stoffer og penge blev beslaglagt. 

Kl. 15.38 var det lokale politi igen til stede på Gudrunsvej, hvor de på en p-plads fik kontakt med en 25-årig mand, som de fik mistanke til havde stoffer på sig. Under visitationen af ham fandt betjentene flere salgsposer med hash og joints og nogle hundrede kroner i kontanter. 

På baggrund af fundene blev den 25-årige sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg, og kontanter og hash blev beslaglagt. 

Kommentarer