112

To nigerianske kvinder anholdt på bordel i Aarhus C

Foto: Rigspolitiet

Tirsdag formiddag var Østjyllands Politis Udlændingeenhed på kontrol på et bordel i Aarhus C for at tjekke, om de, der arbejdede på stedet, havde papirerne i orden. På adressen traf betjentene to nigerianske kvinder på 31 og 37 år.

Ingen af kvinderne havde gyldig arbejds- eller opholdstilladelse, og de blev derfor begge anholdt og sigtet for ulovligt ophold og ulovligt arbejde. Herefter blev Center Mod Menneskehandel kontaktet med henblik på at vurdere, om kvinderne kan have været udsat for menneskehandel.

Center Mod Menneskehandel vurderede, at den ene af kvinderne er blevet handlet, og hun blev derfor overdraget til centeret. Den anden kvinde sidder fortsat fængslet i op til 3×24 timer, mens sagen bliver forelagt Udlændingestyrelsen.

Kommentarer