To standset med stoffer, piller og våben i bilen på Silkeborgvej
En patrulje standsede onsdag kl. 17.38 to mænd i en bil på Silkeborgvej i Aarhus C. Inden betjentene nåede hen til bilen, kastede den ene mand en lille pose ud af vinduet. Det opdagede patruljen dog, og de fik fat i posen, der viste sig at indeholde en mindre mængde hash.
Begge mændene blev visiteret, og bilen blev ransaget, og i den forbindelse fandt betjentene lidt mere hash, flere tramadol-piller og en totenschlæger. Både stoffer og våben blev beslaglagt og den ene af personerne i bilen, en 38-årig mand, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven.
Kommentarer