Kultur

TRAIN præsenterer CLARA

Foto: Train

Clara blev født 24. august 2000. Som 17-årig singledebuterede hun med ’What They Say’, og året efter udsendte hun albummet, hvis titel henviste til hendes 18-års fødselsdag: ’August Eighteen’. I 2019 vandt hun en Danish Music Award i kategorien ’Årets danske talent,’ og samme år hittede hun med ’Crazy’, og sammen med Zookeepers fik hun en P3’s Uundgåelige med ’Can’t Fall Asleep’. Claras andet album ’Growing Up Sucks’ kom i 2020 og rummede hendes til dato største radio- og streaminghits: ’Girl Like You’ og ’Nobody’s Lover (feat. Lord Siva)’. Andre udmærkelser tæller nomineringer til P3 Guld, Zulu Awards og Gaffa Prisen.

Claras sange er blevet streamet 75 millioner gange alene på Spotify.

 Den 21-årige sangerinde har gennem to år arbejdet frem mod et nyt album med Phlakes Jonathan Elkær som producer. Nu kommer første smagsprøve i form af singlen ’Energies Don’t Lie’, hvor Clara også træder i karakter som helt åbenhjertig tekstforfatter.

 Det kommende album rummer fortsat festen og farverne fra Claras første udgivelser, men både de varme og de blå toner har fået mere plads.

 Til feb. 2023 spiller Clara koncerter i landets 4 største byer, og det bliver med gamle og nye sange, da Claras 3. album udkommer senere i 2022.

FAKTA

TRAIN

18. februar 2023

Koncertstart kl. 21.00 (dørene åbner kl. 20.00)

DKK 225,- (+ gebyr)

Billetsalget starter: 25. februar kl. 11.00

Forsalgslink: https://www.ticketmaster.dk/event/T230218?language=da-dk&brand=dk_train

Kommentarer