TRAIN præsenterer SOLEIMA
Soleima indtager TRAIN til november med hits og nye, dansksprogede sange.
Soleima har med singlerne ’Livet Begynder’ og ’Kanterne’ skudt sit nye dansksproget musikalske eventyr i gang, der leder op til et album og to eksklusive koncerter i november 2022 på Store Vega i København og TRAIN i Aarhus.
Soleima har indtil nu udgivet engelsksproget musik og etablerede sig for alvor med mini albummet No. 14 og singlerne ’Breathe’, ’Paper’, ’Cracks’ og ’Low Life’, der fik heftig radio airplay – med sidste to nævnte singler som Ugens Uundgåelige på P3. Fra Soleima’s seneste album ’Powerslide’ var hittet ’Cheers for the Tears’ ugens track på The Voice og Radio Skala, samt rotation på P3 og P4, med næsten 10 mio. streams på Spotify alene.
Det hele har medført udsolgte koncerter, turné i USA samt nomineringer til P3 Guld, Danish Music Awards, Gaffaprisen og Steppeulven. Soleima vandt P3 Gulds Talentpris i 2018.
Selv om de to dansksprogede single-udspil markerer begyndelsen på et nyt kapitel for Soleima, er det ikke første gang, hun skriver sange på dansk. Da Soleima som teenager begyndte at skrive sange, var det sammen med hendes bedste venner i bandet ”Flødeklinikken”, som skrev sange på dansk: ”Jeg tror også, det er en af grundene til, jeg begyndte at skrive på dansk igen. Alt omkring var kaos og uforudsigeligt på grund af corona, så indirekte gav det ro at finde tilbage til det velkendte og trygge. Derudover føler jeg, at jeg kan være mere ærlig på dansk og tør dele ud af flere personlige erfaringer – både det skønne og det knap så kønne”, fortæller Soleima.
Til efteråret kan man desuden opleve Soleima fortolke andre danske musikeres musik, når hun deltager i TV2s ’Toppen af poppen’.
Info
26. november 2022
Koncertstart kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.00)
DKK 225,- (+ gebyr)
Billetsalget starter: 19. april kl. 12.00
Forsalgslink: https://www.ticketmaster.dk/event/515485?language=da-dk&camefrom=traindk&brand=dk_train
Kommentarer