112

Tre unge mænd forsøgte at sælge narko

Foto: Rigspolitiet

Onsdag kl. 16.38 standsede en patrulje en bil ved en p-plads på Sigridsvej i Brabrand. I bilen sad tre unge mænd, en 18-årig mand bag rattet, en 19-årig mand på passagersædet og en 18-årig mand på bagsædet. Betjentene besluttede sig for at kigge lidt nærmere på både bilen og de tre unge mænd.

Den 18-årige fører af bilen blev fundet i besiddelse af både hash og tramadol-piller, der var gjort klar til salg, og han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg. Den 18-årige mand på bagsædet blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash til eget forbrug og blev derfor sigtet for narkobesiddelse.

Kommentarer