Turnering og Åbent Hus i AROS Buhurt Club

Kom og oplev ægte middelalderkamp hos Aros Buhurt Club! Vi er en forening, der dyrker Buhurt kampsport, og lørdag den 26. april inviterer vi til turnering og åbent hus fra kl. 11:00 til 14:00.
Buhurt er en bevæbnet kampsportsgren baseret på historiske kilder om, hvordan man udrustede sig og kæmpede i Middelalderen. Sporten er opstået i England / Frankrig omkring 1300-tallet. Med ægte rustninger og blankvåben puster vi nyt liv i kamptraditionerne fra middelalderen.
Aros Buhurt Club er en nystartet klub i Århus, og vi ser frem til at tage imod flere kæmpere fra Århus og omegn. Alle kan være med, såvel kvinder som mænd, og man behøver ikke at have dyrket kampsport før.
Se mere på vores hjemmeside.
Til åbent hus kan du opleve turneringskampe, høre mere om sporten, møde vores medlemmer, og selv prøve kræfter med soft kamp – det vil sige kamp med træningssværd uden rustning. Hvis du efterfølgende har lyst til at fortsætte og blive medlem, har vi fast træning tirsdag og torsdag klokken 18.30 til 20.30. Der vil også forekomme weekendtræninger og turneringer.
Vi holder til på Ormslevvej 287, 8260 Viby J. Nærmeste busstoppested er Højvangskolen/Ormslevvej (bus 11 fra Århus mod Stavtrup via Søholm), og der er gratis parkering ved klubben.
Vi sørger for snacks og sodavand til åbent hus arrangementet. Program for dagen kommer senere.
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Morten Nielsen fra Aros Buhurt Club. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer