Aarhus By

Tuschtegninger kan blive dyrt for ung mand

Nogle tags og kruseduller med en tusch kan gå hen og blive en dyr fornøjelse for en 26-årig mand. En vagt kontaktede mandag kl. 19.10 politiet, da han så den 26-årige stå og tegne på billetautomat ved et stoppested på Klostergade i Aarhus.

Han holdt øje med manden og kunne efterfølgende vise betjentene hen til ham. Den 26-årige erkendte straks at have tegnet på automaten og fik besked på at gøre rent efter sig. Det viste sig dog, at tuschen ikke kunne gå af.

Derfor blev han sigtet for hærværk, og han kan muligvis se frem til at skulle betale erstatning til Midttrafik, der ejer automaten.

Kommentarer