Tyv i Viby Centeret havde kniv på sig
En vagt i Viby Centeret i Viby ringede tirsdag formiddag omkring kl. 10.30 til politiet, da han havde tilbageholdt en 18-årig mand, som han genkendte som en butikstyv, der tidligere havde været på spil i centret.
Da den 18-årige havde en kniv i lommen, kontaktede vagten politiet, der kort efter kom frem. Manden forklarede, at kniven skulle bruges til at skære emballagen af varer, som han ville stjæle.
Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven og for et butikstyveri i centret ugen før, hvor der var stjålet flere parfumer fra Matas.
Kommentarer