112

Tyveri af nødder udviklede sig til røveri på Nørre Allé

Foto: Rigspolitiet

Et tyveri af en pose nødder i en dagligvarebutik på Nørre Allé i Aarhus endte med at blive til et røveri, da gerningsmanden blev aggressiv og truede personalet. 

En 26-årig mand kom omkring kl. 13.30 ind i butikken, hvor han tog posen med nødder og gik ud uden at betale for den. Han blev dog opdaget af personalet, der tog fat i ham for at få ham til at blive på stedet. Ifølge personalet blev manden nu aggressiv og forsøgte at vriste sig fri, mens han råbte trusler om, at han ville slå dem ihjel. 

Under tumulten blev en af medarbejderne ramt i hovedet af den 26-åriges albue. 

Det lykkedes personalet af tilbageholde manden og tilkalde politiet, der anholdt den 26-årige, som blev sigtet for røveri og trusler på livet. Han blev desuden sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han havde en skruetrækker i lommen. 

Ingen af medarbejderne kom umiddelbart alvorligt til skade. 

Kommentarer