112

Uenigheder om sammenstød

Politiet fik torsdag eftermiddag to forskellige forklaringer på et uheld på en parkeringsplads ved Kongevejen i Aarhus.

Torsdag omkring kl. 15.30 skete der et færdselsuheld på Kongevejen i Aarhus, hvor henholdsvis en 38-årig kvinde og en 37-årig mand var parkeret ved siden af hinanden.

De to parters forklaring var dog ikke helt den samme.

Kvinden forklarede, at hun havde leget med sine børn tæt ved, da hun så, at manden havde stillet en mikrobølgeovn på kvindens kølerhjelm.

Da hun påtalte det over for manden, steg han ind i sin bil og bakkede ind i hendes bil.

Manden derimod forklarede, at kvinden var kørt ind i hans anhænger.

Ingen kom til skade under sammenstødet.

Kommentarer