AU-forskere er med i stort, internationalt forskningsprojekt, der bl.a. skal udvikle nye beslutningsværktøjer til renovering med bæredygtighedscertificering. Værktøjerne skal udvikles og afprøves direkte ved udformningen af Aarhus Universitets nye campus, Universitetsbyen, der bliver bygget på Kommunehospitalets gamle arealer.

Med udgangspunkt i Aarhus Universitets (AU) nye campus, Universitetsbyen, der skal opføres over de næste fem år, danner AU ramme for et internationalt forskningsprojekt, der skal udvikle nye værktøjer til, hvordan man bedst renoverer med fokus på sundhed og højeffektive grønne bygninger.

Projektet, der går under navnet PROBONO, er støttet af EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, med 20,2 mio. euro (ca. 150 mio. kr.). Projektet har i alt 47 partnere fra hele Europa.

”Aarhus Universitet er meget begejstret for at deltage i projektet både som forskningsinstitution, der bidrager med ny viden og nye værktøjer til byggeriet, og ved rent fysisk at drive et Living Lab i projektet – et storskala laboratorium, hvor vi med udgangspunkt i et stort renoveringsprojekt indhenter reel erfaring med de værktøjer, vi udvikler,” siger Eskild Holm Nielsen, dekan for Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.

Ambitionen med PROBONO er at udvikle og afprøve løsninger til design, konstruktion og drift af nye og/eller renoverede ’grønne kvarterer’ (Green Building Neighborhoods, GBN), som har positiv energibalance, og som ikke udleder CO2. Alt sammen som del i en bæredygtig, grøn byudvikling.

Denne udvikling foregår i de såkaldte Living Labs, som projektet etablerer i alt seks af (Madrid, Dublin, Porto, Bruxelles, Prag og Aarhus). I Aarhus tager projektet således udgangspunkt i AU’s renovering af Kommunehospitalet, der har et samlet bygningsareal på 143.306 etagemeter, og universitetets principper for bæredygtige byggerier med et sundt indeklima, som understøtter forskning og studiemiljø.

”AU gennemfører DGNB-certificering for Universitetsbyen som byområde og for bygningerne heri, men AU skal samtidig være drivkraft for at skabe evidens og eksempler på alt fra materialer og genbrug til nytænkende forretningsmodeller. Der findes mange eksempler og meget forskning fra renovering af eksempelvis folkeskoler, men det er meget begrænset med forskning i, hvordan et universitets inde- og udemiljøer kan skabe sundere, mere effektive og bæredygtige forsknings- og læringsmiljøer. Det håber vi at opnå med dette projekt,” siger Aliakbar Kamari, adjunkt på Institut for Byggeri og Bygningsdesign og en af lederne af den danske del af projektet.

Projektet skal illustrere, hvordan innovativ, smart teknologi og digitalisering kan anvendes til gavn for samfundet. Projektet vil bl.a. implementere digitale tvillinger på tværs af de grønne kvarterer som en visuel repræsentation af disse og deres driftsaktiver, og for at sikre at de seks Living Labs lever fuldt op til nutidens standarder for bæredygtighed, emissioner og sundhed i et livscyklusperspektiv.

Projektets 47 partnere er fordelt på 15 forskellige lande. PROBONO (som står for’integrator-centric approach for realising innovative energy efficient buildings in connected sustainable green neighbourhoods’) løber i alt 5 år (2021-2026) og har et samlet budget på 25,3 mio. euro. De danske partnere i projektet er VisBlue, COWI, GECO Global og Aarhus Universitet.

Det er forskere fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign og Institut for Elektro- og Computerteknologi, der leder den danske del af projektet. Derudover deltager forskere fra Institut for Miljøvidenskab, AU Center for Digitale Tvillinger, DIGIT, samt AU Bygninger.

Projektet koordineres af Acciona Engineering, Spanien.