Aarhus By

Uro efter fodboldkamp i Aarhus

Foto: Kim Matthäi Leland

Efter lørdagens Superliga-kamp mellem AGF-AaB opstod der efterfølgende uro mellem grupper af fans. Umiddelbart efter kampen var der optræk til slagsmål, da en gruppe AaB-fans forsøgte at konfrontere en gruppe AGF-fans uden for stadion. Det blev dog forhindret af det fremmødte politi, der fulgte AaB-fansene mod banegården, hvor de skulle med toget. 

På banegården opstod der uroligheder, da en gruppe AGF-fans dukkede op. Begge grupperinger var opfarende og forsøgte at komme i konfrontation med hinanden, og betjentene måtte bruge magt for at adskille parterne. Det lykkedes til sidst at genne AaB-fansene ned på perronen, hvor de skulle med toget. 

I forbindelse med indsatsen ved fodboldkampen blev der foretaget 15 sigtelser. Der kan dog komme yderligere sigtelser, da Østjyllands Politi blandt andet vil gennemgå videoovervågning i den videre efterforskning af de episoder, der opstod efter kampen. 

Sigtelserne fordelte sig på følgende vis: 

• Fyrværkeriloven (pyro): 7

• Maskeringsforbud: 4

• Besiddelse af euforiserende stoffer: 1

• Ordensbekendtgørelsen: 3

Kommentarer