Kultur

Vilde villahaver i Åbyhøj

Vil du være med til at skabe mere liv i haverne i Åbyhøj?

Åby Bibliotek og Åby Biblioteks Venner tager initiativ til, at vi kan mødes og inspirere hinanden til, hvordan vi får endnu større glæde af alle de fine haver, vi har i Åbyhøj.

Vi starter med et inspirationsforedrag torsdag d. 26. august kl. 19-21 på Åby Bibliotek og håber, at det kan være afsættet til at få flere aktiviteter i gang.

Biolog, forfatter og naturhaveekspert Lilli Gruwier vil stå for et inspirerende og underholdende foredrag. Nogen kender måske Lilli fra TV-udsendelserne fra Hjørring “Giv os naturen tilbage”.

Hvad handler biodiversitet om?

Hvilke konkrete tiltag kan man gøre i haven?

Hvad virker, og hvad virker ikke?

Det er nogle af de emner, Lilli vil komme ind på i foredraget, men der vil også være plads til drøftelse af ideer og spørgsmål fra jer.

Kommentarer