112

Voldsom buspassager blev anholdt i Aarhus C

En buschauffør kontaktede tirsdag kl. 8.26 politiet, da en passager opførte sig voldsomt i bussen, der kørte i Aarhus C.

Ifølge chaufføren sad manden og drak øl og råbte ud i bussen. På et tidspunkt blev han truende over for buschaufføren, der på Banegårdspladsen bad manden stige ud. 

Det gjorde passageren endnu mere opfarende, og det endte med, at politiet blev tilkaldt. 

Da betjentene kom frem, stod den 55-årige passager og fægtede med armene og råbte, og da han ikke var til at tale til ro, endte han med at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. 

Kommentarer