112

27-årig kvinde fundet i besiddelse af hash og skunk

Foto: Rigspolitiet

Mandag kl. 17.32 standsede en patrulje en bil på Rytoften i Aarhus V i forbindelse med en rutinekontrol. Betjentene tog kontakt til den 27-årige kvinde, der havde ført bilen, der lugtede kraftigt af hash.

Kvinden blev derfor gjort opmærksom på, at betjentene ville undersøge bilen lidt nærmere.

I forbindelse med ransagningen af bilen blev der fundet flere salgsposer med både hash og skunk, og den 27-årige kvinde blev derfor sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.

Kommentarer